OM ARRANGEMENTET

Årets Fedeste løbeevent er tilbage i Lydens By
RUN TO THE BEAT POWERED BY BANG & OLUFSEN

Bang & Olufsen og Struer Lydens By har revolutioneret motionsløbsgenren med dette helt unikke løb. Løbet, som blandt andet er vinder af ”Oplevelsesprisen”, vil i år for syvende gang indtage gaderne i Struer Lydens By.

Som navnet indikerer, er løbet bygget op omkring musikken – og det er ikke uden grund. Undersøgelser viser, at musik er med til at forbedre løberes ydeevne, og at de med musik kan præstere op til 15% mere end normalt. Af netop den grund vil der langs ruten være et line-up af DJ’s, som med deres pumpende rytmer, skal være med til at motivere de mange løbere til at yde deres optimale. Løbet kulminerer i en koncert på plænen ved Bang & Olufsens fabriksområder, hvor nogle af Danmarks allerstørste musiknavne kommer og sætter gang i festen.

Vælg  mellem tre distancer  – 5 og 10 kilometeren eller halvmaraton i de naturskønne omgivelser i Struer og omegn.

Ruterne tager løberne med på en smuk tur gennem indre by og langs den flotte kystlinje, inden løberne ved mål løber ind på Bang & Olufsens område. Efter løbet kan løberne hygge sig på pladsen med venner og familie, mens man lytter til noget af det bedste inden for dansk musik. Løberne har mulighed for at tilkøbe billetter til venner og familie, som ikke skal deltage i løbet, men gerne vil tage del i det store afterparty.